Klubnyheder

Kom til Festlig Frejlev Dag på lørdag

30. august 2022, 22.54

Kom til Festlig Frejlevdag - på lørdag - det bliver super hyggeligt!

Læs mere om programmet her:

Kl. 10 er der BÅDE indvielse af både vores kunstværk af Frida Vium Stiil med bobler og kransekage ved Frejlevhallen og ikke mindst indvielse af Frejlevrunden. Rådmand Jan Nymark Taysen taler ved indvielsen, og derefter er der arrangeret fælles gåtur rundt på en del af vores nye grønne sti rundt om byen. 


Kl. 10-14 er der brunch og senere lunch buffet med levende musik i klublokalerne. Det er smadderhyggeligt. Tilmeld jer her: https://rifcafe.nemtilmeld.dk/...


Kl. 10-14 er der åben hal og åbent hos Skytterne. I hallen stiller Gymnastik-afdelingen tonsebanen frem til alle friske børn, borgerforeningen står for loppemarked for alle, som har lyst, og byens erhverv kan stille op med en stand (kontakt Mads Sølver, hvis I vil være med).

Skytterne fejrer 40-års jubilæum og har derfor åbent hus, og man kan komme ned og gratis prøve at skyde, samt være med i konkurrencen om et gratis medlemsskab.


Kl. 12 optræder vores verdensmestre i Unicykling - ethjulede cykler - ja, du læste rigtigt!! 


Kl. 12 kan man i hallen få økologisk saft og frugt, eller måske hellere et stykke kage - det sker i samarbejde med Aalborg Kommunes udsendte.


Hele lørdagen og søndag med er der desuden masser af håndbold - Hummelcup 2022. 

Frejlev Samråd, Frejlev Borgerforening og St. Restrup Idrætsforening står for arrangementet. Ses vi?