RIF Kantinen - Giv en hånd med
Den nye kantine har nu eksisteret i et år. Rigtig mange har valgt at give en hånd i kantinen. Dette har givet udslag i, at kantinen har haft et overskud på 150.000 kr. Pengene er fordelt mellem afdelingerne og ny hal.
Som i ethvert nyt projekt har vi skulle gøre os nogle erfaringer. Vi har stadig mange udfordringer, og vil derfor meget gerne have tilbagemeldinger, ris og ros, gode råd mm. fra jer.
Vi har kunnet konstatere, at opbakningen fra de enkelte afdelinger er meget forskellig. Derfor ønsker vi i år, at motivere alle medlemmer, forældre og andre med omgang i RIF, til at give en hånd i kantinen.
Vi har derfor valgt, at hver enkelt hjælper skal tilkendegive hvilken afdeling(er) de ønsker at støtte specielt. Man får et kryds for en vagt på ca. 4 timer. Krydserne bliver talt sammen ved årets slutning, og overskuddet bliver fordelt herefter. Vi giver dog stadig 50% til ny hal.
For evt. nye som gerne vil give en hånd med:
En vagt er ca. 4 timer. Man bliver oplært inden start. Der er altid en fra kantineudvalget der tager ansvar. Der er ikke de store kulinariske udfordringer, alle kan være med. Man er velkommen til at være to sammen efter ønske.
For oplysninger/tilmelding:
Malene: horskjaer@gvdnet.dk
Lotte: lynge@gvdnet.dk
Med håb om mange tilbagemeldinger og tilkendegivelser
Malene Horskjær og Lotte Jacobsen (Kantineudvalget
|